Om os – vores Opdræt

Hvorfor vi valgte Berner Sennen og vores kennel hedder Berner-Emmas

Vores første hund var Kira – en Golden Retriever tæve – som vi var meget glade for og som blev meget gammel – næsten 16 år. Lige umiddelbart efter Kira skulle vi ikke have nogen hund igen, for ingen kunne jo erstatte hende, så vi holdt næsten et års hundepause.

I mellemtiden havde jeg set en reklame for noget hundemad – selve reklamen var en Berner Sennen hvalp skåret ud i pap, i naturlig størrelse. Jeg fik reklamen med hjem og undersøgte hvad det var for en race og blev utrolig nysgerrig på Berner Sennen. Jeg lånte en bog om Berner Sennen på biblioteket og så var jeg solgt. Det skulle være vores næste hund.

Vi tog på en udstilling for Berner Sennenhunde og gik rundt blandt de mange flotte hunde og faldt især for temperament m.m. hos en tæve fra Kennel Von Pedersen’s. Vi fik lov til at reservere en hvalp ved næste drægtighed og det var en stor sorg, at der desværre kun blev forløst én død hvalp ved kejsersnit.

Derefter fandt vi via hvalpelisten hos Dansk Berner Sennenklub en tæve med hvalpe og tog på besøg hos denne og glæden var stor, da vi fik lovning på at købe en tævehvalp. Så meget større var skuffelsen, da ejeren blot én uge før vi skulle afhente hvalpen, proklamerede, at vi alligevel ikke kunne købe hund der, da vi ikke havde vist nok interesse – vi havde kun kigget på hvalpene én gang og i øvrigt havde man ringet et par gange til os, hvor vi ikke havde været hjemme, så vi kunne absolut ikke være egnet til at have hund (den første hund vi havde blev jo også kun knap 16 år…..!)

Stor skuffelse hos hele familien og vi kontaktede igen Kennel Von Pedersens, som vidste, at Kennel Ka-Limbo i Nordjylland havde hvalpe. Vi ringede dertil og fik lov til at komme og se på hvalpene, som var 7 uger gamle. 1 uge efter kunne vi hente vores første tæve, Emma (Domonique) i maj 1998, som var en stor og kærlig hund. Meget lærenem og glad for at gå til træning. Desværre kunne Emma ikke avlsgodkendes p.g.a. C/D hofter og 3 i albuerne, men vi fik alligevel næsten 8 gode år sammen. Emma blev aflivet i 2006 – ikke p.g.a. HD, men grundet brystkræft, som hun var blevet opereret for.

Da Emma fik brystkræft begyndte vi at se os om efter en ny hvalp, vi ville gerne have en hvalp samtidig med vi havde Emma. En aften blev vi ringet op, om vi ikke kunne tænke os en skilsmissehund, en 6 mdr. gammel hvalp, som ejerne ikke mere kunne have, da de skulle skilles. Det måtte vi lige tygge lidt på, og da aftalen var, at gik det ikke hos os, ville hanhundens ejer overtage hvalpen.

Sådan gik det til, at jeg på vej hjem fra et møde i København kørte forbi Stenlille for at hente Cleo (Soffi) – faren er Von Pedersens Jalthe og moren er Amordoro’s Babs.

Det var en stor mundfuld for den lille hund og vores familie. Der gik en lille måned før tingene var på plads og fungerede.

Skæbnen ville, at også Cleos far – Von Pedersens Jalthe og søsteren – var landet på Als og via samværet med disse hunde og deres familier, fik vi også lyst til at prøve udstillingsverdenen – dels m.h.p. avlsgodkendelse – men også for at se, hvad det var for en type hund vi havde.

Det er nok sådan med udstillinger, at hvis man har en hund, som klarer sig godt, får man også lyst til at gøre noget ud af udstillinger, så det har vi også gjort. 18 mdr. gammel fik vi lavet en undersøgelse for HD/AA og glæden var stor, da vi fik resultatet B/0. Med dette resultat og præmieringen var udstillingerne kunne vi sende en ansøgning ind m.h.p. avlsgodkendelse og den fik vi så. I november 2007 søgte vi så Kennelmærke hos Dansk Kennelklub og der var ingen tvivl om, at Emma skulle indgå i navnet. Derfor kennel Berner-Emmas.

Inden vi skulle i gang med at opdrætte hvalpe, ville jeg nødvendigvis have gennemført Dansk Kennelklubs opdrætterkursus og jeg var så heldig, at jeg kom med i april 2007. En week-end i Hjørring med masser af informationer og viden, som jeg kun kan anbefale for andre, som påtænker at begive sig ud i avlsverdenen.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan man kan være opdrætter uden at have gennemført dette kursus!

Det næste store skridt var at finde en hanhund til Cleos første kuld hvalpe. Allerhelst ville jeg have parret med en finsk hund, da jeg har konstateret, at Berner Sennen hunde altså bliver ældre i Finland. Finland ligger jo ret langt væk, og da det var første gang, og jeg end ikke vidste, om det ville lykkes, valgte jeg at se mig om herhjemme. Der var dog ingen hanhunde, som opfyldte de kriterier jeg havde stillet omkring HD/AA-resultater og familiære dispositioner, så jeg vendte blikket mod nabolandet Tyskland, som havde nogle stykker, som kunne bruges. Ved gennemgangen af disse hanhunde, faldt valget dog hurtigt på Crocodile Coach, som udover at have mange præmieringer og var importeret fra Finland – bedre kunne det næsten ikke være. Jeg fik en aftale i stand med ejeren og i oktober 2007 besøgte vi Crocodile – ja og resultatet kom i form af vores A-kuld født d. 26.12.07.

Fra dette kuld har vi beholdt en tæve, Bella (Annabella), som har haft 3 kuld indtil videre, vores E-Kuld, F-kuld og H-Kuld. Desuden er Samson (Armani) igen vendt hjem til os. Han er ligeledes avlsgodkendt.

B-kuldet fulgte efter i slutningen af juni 2008 og herfra har vi beholdt Frida (Babette), som er mor til G-kuldet. C-kuldet fulgte i juni 2009 og fra dette kuld har vi beholdt Carla (Cleo Child of Denzel) – hun.er avlsgodkendt og har haft sit første kuld.

Seneste kuld er R-kuldet.